Styringsuhyret var blevet navngivet af en gruppe tidligere ledere fra det gamle finansministerium. Tilbage i 2007 havde de skrevet en kronik, der bl.a. havde inspireret den nye reformregering til at omdanne finansministeriet til serviceministeriet.

Fx var det lykkedes læringsministeren i samarbejde med serviceministeren at reducere de mange detaljerede kontraktmål på uddannelserne til ét overordnet læringsmål. Det lød: ” Alle børn skal nå så langt, de kan, med det potential, de har”. Slut med negativ social arv og tilbagelænet bekymring over, at hvert femte barn ikke kan læse tilstrækkeligt til at få en uddannelse. Den skjulte intelligensreserve blandt de alt for mange børn og voksne, der ikke har lært tilstrækkeligt gennem uddannelsessystemet skal mobiliseres. Dét var styringsopgaven for læringsministeriet.
På samme måde havde serviceministeriet inspireret tidsministeren til at tænke i langsigtet styring af mobiliteten i Danmark. Vi skal tænke i tidsmål og sætte værdier for tidspolitikken.

For at motivere politikerne til at diskutere langsigtede infrastrukturløsninger frem for snævre lokalpolitiske interesser, havde tidsministeren sat de nye tids-service-mål til bred politisk debat. Hvad skal der til af langsigtede transportløsninger, hvis der fx højst må være 1 km til offentlig transport i alle dele af landet? Og hvordan sætte mål for sammenhængskraften og for miljømæssigt bæredygtige transportløsninger?

Læs mere om serviceministeriet under læringsministeriet og idé- og vidensministeriet >

Læs mere om serviceministeriet under tidsministeriet >

Vær med i debatten om serviceministeriet på bloggen.