Solidaritetsministeriet
Hvis det store flertal i den nye klasse - middelklassen - er solidarisk med sig selv, kan middelklassen til alle tider holde de undertrykte og mindretallet ude. Det er måske en af forklaringerne på, at vi har verdens mest lige og rige samfund – samtidig med, at en femtedel af børnene i Danmark stadig ikke får mere uddannelse end folkeskolen. Disse børn kommer ofte fra ikke-boglige hjem, har ofte en anden etnisk baggrund end dansk og har ofte forældre uden uddannelse og er ofte på offentlig forsørgelse.
Hvad solidaritetsministeren er sig meget bevidst er, at solidaritet handler om at være solidarisk med dem, man ikke er ens med, og det er måske den allerstørste udfordring for solidaritetsbegrebet i dag. Derfor er dele af det gamle integrationsministerium blevet samlet i solidaritetsministeriet. Der er ganske enkelt behov for at kunne diskutere og løse udlændinge- og integrationsopgaverne i en ny politisk ramme inden for de få, men centrale værdipolitiske pejlemærker, der skal gælde for alle. Alle skal have lige muligheder, uanset arv og evner. Men ikke uanset flid og vilje til at gøre sig umage med at bidrage mest muligt efter få men afgørende værdier. Fx ligestilling uanset baggrund.
Læs om hele solidaritetsministeriets værdikamp her >


