Læringsministeriet

Læringsministeren har blikket stift rettet mod de 20%, der ikke har mere uddannelse end folkeskolen. Negativ social arv skal brydes allerede i daginstitutionen, og derfor er daginstitutionerne blev lagt under det nye læringsministerium. Med ansvaret for børns læring fra vuggestue til ungdomsuddannelse er undervisningspligten også blevet hævet til mindst 13 år for alle.

Læs mere om Læringsministeriet og Idé- og vidensministeriet her >

Vær med i debatten her på bloggen.

3 svar til “Læringsministeriet”

  1. Jacob Grundkær Hansen Says:

    Der er mange gode tanker i det nye læringsministerium. Det har undret mig meget, at den bedste uddannelsesstrategi for et lille land som Danmark skulle være, at gøre som alle de andre. Danmark klarer sig generelt godt i alle internationale målinger - og de personer, der har grunlagt denne optur, er alle et produkt af et dansk skolesystem, hvis største force efter min mening har været, at det har turde at holde fast i ideen om det hele menneske. Jeg bilder mig ind, at det er en afgørende grund til, at vi ude i verden bliver karakteriseret som en nation af selvtænkende individer.
    I det lys har det i den grad undret mig, at den politiske dagsorden de sidste 10 år har været bestemt af OECDs sammenlignende testhysteri. At lade en handelsorganisation sætte hele dagsordenen for hvordan vi når målet at “alle børn skal nå så langt, de kan, med det potential, de har” eller målet om at “vi skal være verdensmestre i at tænke selv” er nærmest hysterisk sjovt. At ændre en folkeskole med en 100 årrig lang tradition for netop at holde disse værdier i hævd til en skole, der i højere og højere grad gør ligesom alle de andre, fordi købmændene fra OECD siger det, virker som et oplagt selvmål.
    Mit hjertesuk i uddannelsespolitikken er, at vi ikke glemmer at lede efter “best practis” inden for den danske skoletradition. Vi skal selvfølgelig stjæle med arme og ben af gode ideer og nye tiltag fra det store udland, så længe de forfølger vores mål for en god skole. Og vi skal hele tiden forbedre og nytænke vores skolesystem. Men vi skal bevidst om, hvilket mål vi forfølger.

    Det er mig ubegribeligt, at ingen partier i deres skolepolitik får øjnene op for den danske efterskoletratition. Som jeg ser det er det et rigtigt godt bud (blandt mange bud) på en dansk succes, som ligger lige for vores fødder. Ingen partier har det som deres mærkesag; tvært imod udsultes denne dankske efterskoletradition i disse år økonomisk, selvom alle undersøgelser jeg kender til, peger i samme retning: Der er menneskelige, økonomiske, demokratiske og samfundsmæssige fordele ved det danske efterskolesystem. Og så er det en kæmpe succes blandt unge i udskolingen.
    Jeg håber, at man i fremtidens læringsministerium vil turde holde fast i de successer, som det danske skolesystem er fulde af, i den nødvendige jagt på fornyelse og forbedringer. “Kill your darlings” kan være et godt princip i en kreativ proces, men skyld for efterskolernes skyld ikke barnet ud med badevandet.
    Hilsen Jacob Grundkær Hansen

  2. Christine Antorini Says:

    Hej Jacob
    Tak for dine kommentarer. Jeg er meget enig med dig i, at der er meget at lære fra efterskolerne. Når jeg selv er optaget af at folkeskolen i langt højere grad skal udvikle sig til en heldagsskole er det bl.a. med inspiration fra efterskolerne. Jeg tror efterskolerne er så populære (ud over at det er fedt for 9.-10. klasse unge at flytte et år lidt væk fra mor og far og lære at klare sig selv i et fællesskab med andre unge), er det fordi efterskolerne har hele dagen til sin rådighed. Man har både tid til faglig fordybelse og tid til de forskellige linjer, som er efterskolernes profiler udadtil. Tid til idræt, drama, musik, fritidsliv osv. Det ville være rigtig godt, hvis folkeskolen og sfo/fritidshjem i samarbejde med det lokale foreningsliv også kunne udvikle sådan et heldagstilbud til børn. Ikke som Danmarkshistoriens største sveder, som nogle har frygtet at en heldagsskole kunne udvikle sig til. Men netop tiden til både leg og læring i et socialt fællesskab med andre børn og unge. Men i Danmark har vi organiseret folkeskolen sådan, at danske børn har noget nær den korteste skoledag - men mange timer i fritidsordning. Det betyder utrolig koncentrerede (boglige) undervisningsforløb i skoletiden i stedet for at udvikle helt nye pædagogiske læringsmetoder med plads til praktik, teori og de kreative/musiske fag. Bl.a. som på efterskolerne
    Mange hilsner
    Christine Antorini

  3. Finn Bjerrehave Says:

    Politik,som konservative vælgere forventer. Hvorfor skal vi finde os i Venstre-s planøkonomi, hvor al form for selvstyre er inddraget og landets kommuner styres fra Christiansborg, er det målet med konservativ politik, at vi nu har ført en politik som gamle USSR?Hvordan kan man stadig acceptere vores bilbeskatning, samtidig med at vægtafgiften ikke bruges til at vedligeholde vores veje, som hører til de ringeste i Europa(jeg føler selv at det er et bedrageri over for bilejerne)Hvorfor skal vi beskytte opiumsproduktionen i Afghanistan som FN anslår til 93%, når vi har chanchen til at fjerne den(USA har tilbudt at sprøjte markerne)???.Hvorfor beskytter vi et styre hvor menneskerettigheder siden 2001 er blevet trådt under fode og kun mænd har rettigheder. Afghanistan består af 40. millioner indbyggere, skulle de ikke selv passe på deres samfund, hvor hvis hjælp ønskes, skal det være uddannelse vi kan tilbyde, og den Danske soldat skal ikke sætte livet til på denne breddegrad, i en konflikt hvor Taliban konstant kan søge over grænsen til Pakistan, det er som at forsøge at fylde et badekar med et stort hul på midten ret håbløst. Hvis det fortsat er Konservativ politik ovenstående, bliver jeg i hvertilfælde hjemløs eftertrofaste 42 år. VH.Finn Bjerrehave Vig

Skriv en kommentar