Anmeldelse, Knud Heinesen
Christine Antorini har skrevet endnu en begavet, konstruktiv og analytisk debatbog om både Socialdemokratiets og de øvrige partiers historiske og især nutidige dilemmaer og om deres nødvendige fornyelse.
Hvordan går partiledelsen aktivt ind i en pleje af debatkultur og politikudvikling i en kamporganisation?
Hvordan skal de gamle klassepartier håndtere balancen mellem arv og fornyelse, kamp og kompromisser i slaget om den politiske midte?
Det er to af de væsentlige og højaktuelle spørgsmål, som Christine Antorini giver et kvalificeret bud på i bogen, hvor hun dokumenterer sin omfattende og alsidige viden og erfaringer fra efterhånden mange års deltagelse i praktisk politik og sin evne til at lære fra sig og anvise handlingsmuligheder i et levende og velformuleret sprog.
Antorini har taget sin egen medicin. Som uddannelsesordfører har hun markeret sig som en politiker, der kan forhandle, opnå resultater, indgå forlig, få dem godkendt i gruppen, stå ved dem og slås for dem i medierne. Hun er en fremragende kommunikator, der deltager flittigt i den politiske debat, og hun kan melde hus forbi over for kritikken af socialdemokraternes manglende synlighed. Og så kan hun ”brænde igennem” også uden at betjene sig af hverken taleboblesprog eller populistisk snakkesalighed. Det kan ses af de mange anmeldelser, artikler og interviews i alle medier i dagene umiddelbart før og efter bogens udgivelse.
I en tid, hvor mange i Socialdemokratiet efterlyser erfaring, viden, synlighed og appel, forekommer det nærliggende at trække noget mere på Christine Antorinis mange kompetencer.
Af Knud Heinesen, fhv. minister og næstformand, Socialdemokratiet

April 19th, 2008 at 3:04 am
19-4-2008 Troværdighed og Knud Heinesen
For masser af år siden,måske var det i 1963 var jeg på en uges ophold på Roskilde Højskole. Jeg kan ikke huske undervisningen mere,men noget i min sjæl er stadig smårød eller venstreorienteret.
Det var Knud Heinesen,der gjorde det største indtryk på mig.Det der er problemet det er,at i politik,der skal hjernen og hjertet helst banke i samme takt,for at ens arbejdsindsats bruges i partiet.
Måske er der et landsdækkende projekt i Christine Antorinis nye bog,der kan forene hjertet og hjernen i et fælles fremtids-projekt,der tager højde for fremtidens udfordringer.
Så det vil jeg gøre,læse hendes bog ,på grund af det gode minde fra Roskilde højskole i 1963,hvor Knud Heinesen tændte lyset for min politiske interesse.Kun et politisk konkret projekt,kan redde socialdemokraterne fra forstening. Findes det i CHRISTINE ANTORINIS bog ??? MÅSKE ???
April 30th, 2008 at 7:51 pm
Kære Poul
Tak for din mail. Hvis du endnu ikke har læst Knud Heinesens biografi Min Krønike, der udkom for et år siden, må du endelig gøre det. Den er supergod at få forstand af om nyere socialdemokratisk historie - og vil glæde dig med dine egne rødder ift. Roskilde Højskole. Bind II af biografien fra Knud udkommer til efteråret. Den bliver også god.
Mange hilsner
Christine