Selve ideen med en bog om ledelse i politiske partier er bestemt spændende. Og Christine Antorini kommer med mange spændende overvejelser og forslag i begyndelsen og slutningen af bogen. Det er langt fra alle forslag jeg er enige i, men der er bestemt grundlag for en god debat. Blandt andet om hvordan man sikrer en god debatkultur – også om personer i partierne.Det meste af bogen består imidlertid af en række analyser af de politiske partier som jeg er ret uenig i og hvor jeg ikke forstår hvordan Christine Antorini på den ene side kan proklamere at klassekampen er død (uden at hun så besvarer spørgsmålet om hvem der vandt), og på den anden side kan beskrive den stigende ulighed både globalt og i Danmark.

Jeg mener Christine Antorini går helt galt i byen, når hun beskriver Anders Fogh Rasmussen som en der har drejet Venstre ind på midten og har overtaget socialdemokraternes projekt om velfærdsstaten. Det er helt rigtigt at han har overtaget New Labours retorik og store dele af deres politik. Men det er jo fordi New Labours politik i høj grad er liberalistisk politik. Det handler om privatiseringer og markedsgørelse. Anders Fogh har sammen med Claus Hjort Frederiksen lagt en meget klar strategi for en grundlæggende ændring af det danske samfund. Og Claus Hjort har flere gange kommet til at sige at hvis regeringen meldte åbent ud, hvad de ønsker, så ville de kun få ca. 15 % af stemmerne. Når de derimod gennemfører det lidt af gangen, så er der ikke så mange der opdager det. Claus Hjort har beskrevet strategien med at øge det private forbrug primært med skattestoppet, og holde det offentlige forbrug i bund, så efter 10 år vil det private forbrug være steget med 20 % og det offentlige forbrug kun med 5 % og så vil der være opstået et nyt Danmark.

Desværre kommer Christine Antorini slet ikke ind på hvad der sker i politik og med partier, når man på den måde ikke fremlægger sine egentlige hensigter, men gennemfører dem som strukturændringer uden den store offentlige debat.

Når Socialdemokrater og Radikale ikke var med i kommunalreformen så var det ikke, som Christine Antorini skriver, fordi Lars Løkke var dårlig til at forhandle. Nej så var det fordi indholdet i kommunalreformen var en voldsom centralisering og styrkelse af markedsgørelse og privatisering, som S og R var uenige i. Dertil kom at det ikke var muligt at få oplyst de økonomiske konsekvenser af den største reform nogensinde. Og forhandlerne fra S og R kender politik så godt, at de ved at det væsentlige ikke er hvad der står i lovteksten, men hvilken styring der gennemføres og især hvilke pengestrømme der er.

Jeg bliver nødt til også at rette de misforståelser om Asmaa Abdol-Hamids opstilling som folketingskandidat for Enhedslisten, som Christine Antorini viderebringer på s. 87 ff. Det er ikke ledelsen i Enhedslisten der vælger kandidater. Alle medlemmer har mulighed for at stille op og alle medlemmer kan ved en urafstemning stemme om kandidaterne. Derefter fordeler vores årsmøde kandidaterne på forskellige kredse. Så Asmaa Abdol-Hamid blev valgt af Enhedslistens medlemmer og hendes opstilling blev bekræftet af vores årsmøde – vel vidende at Asmaa Abdol-Hamid er troende muslim og går med tørklæde. Men hvis Asmaa Abdol-Hamid ikke gik ind for Enhedslistens grundlag, herunder demokrati og ligestilling, så ville hun naturligvis ikke kunne være kandidat for Enhedslisten. Det er også direkte forkert når Christine Antorini skriver at Asmaa Abdol-Hamid blev holdt ude af folketingsvalgkampen i efteråret 2008. Asmaa Abdol-Hamid var nok den kandidat fra Enhedslisten der fik mest omtale i pressen, hun var med i den centrale valgfolder og deltog i valgmøder.

Jeg mener også Christine Antorinis bog lider af den væsentlige svaghed at den beskriver udfordringerne for de politiske partier som de så ud i går. Men de udfordringer vi står overfor i dag stiller krav om et langt større internationalt engagement og fælles debatter på tværs af grænserne. Det berører Christine Antorini desværre kun perifært.
Af Line Barfod, MF for Enhedslisten

Dette indlæg blev publiceret den 27.03.2008 og er arkiveret under Anmeldelser. Du kan følge alle kommentarer til indlægget ved hjælp af følgende RSS 2.0 feed. Du kan skrive en kommentar eller lave et trackback fra dit eget site.