Arkiv for ‘Fremtidens partier’ Kategori

Her er vinderne i konkurrencen om Fremtidens Partier

Friday, April 4th, 2008

Et stort tillykke til de to vindere i konkurrencen om et eksemplar af debatbogen Fremtidens Partier. Jeg er rigtig glad for den store mængde af indlæg, jeg over de sidste to uger har modtaget. Både på bloggen Virtueltfolkeparti.dk eller sendt direkte til mig. De mange gode forslag gjorde det vanskeligt at vælge, men i sidste ende faldt valget på Mogens Havnsøe og Claus Piculell.Det første forslag fra Mogens Havnsøe rammer noget helt centralt i det lokale partiarbejde, nemlig at skabe nye aktiviteter og medlemstilbud, der bygger på medinddragelse og ’ude-af-huset’ debatter. I Mogens’ partiforening i Ishøj har de haft gode erfaringer med at oprette tematiserede debatgrupper som f.eks. en integrations- og misbrugsgruppe. I grupperne kunne de fokusere målrettet på et politisk tema og udvikle konkret politik, som særligt på integrationsområdet har inspireret politikerne i byrådet og på Christiansborg. Claus Piculells indlæg opstiller en stribe spændende forslag til at udvikle organisations- og debatformen ved at bruge Internet tv, afstemninger og andre former for elektronisk kommunikation, der når ud til langt flere grupper end alene partimedlemmer.

Jeg vil gerne takke alle, der har indsendt et indlæg og et stort tillykke til de to vindere. Hvis bare halvdelen af de gode indlæg bliver realiseret tegner fremtiden for de politiske partier meget lys.

Idé- og videnministeriet

Tuesday, March 18th, 2008

Idé og vidensministeren har også længst skrottet det gamle videnskabsministeriums mantra om ’Fra forskning til faktura’. I stedet har hun givet frihed til grundforskning og mulighed for at kombinere forskning langt bredere end snævert på højteknologi. Hvis vi skal være verdensmestre i at lære at tænke selv, skal vi lære af det, danskere igennem århundrede har været fantastisk dygtige til – at være kreative købmænd.Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om Læringsministeriet og Idé- og vidensministeriet her

Europæisk indenrigsministerium

Tuesday, March 18th, 2008

Slut med at tænke i et dansk Europa. Svaret er et europæisk Danmark, Italien, Tyskland og Tyrkiet. Det er ikke unikt dansk at diskutere grøn konkurrenceevne, asylpolitik, livslang læring og en social velfærdsmodel. Det diskuteres i hele Europa. Intet folketingsvalg uden en europæisk indenrigsdebat. For det er to sider af samme sag.

Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om det europæiske indenrigsministerium her >

Serviceministeriet

Tuesday, March 18th, 2008

Serviceministeriet har erstattet finansministeriets nidkærhed i detaljen med overordnede servicemål. Som det første satte reformregeringen en intern kulturrevolution i gang for at udvikle nye styringssystemer og ledelsestænkninger, der tog livtag med ’Styringsuhyret’.

Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om serviceministeriet her >

Tidsministeriet

Tuesday, March 18th, 2008

Hvad ville der ske, hvis det moderne livs tidshelvede blev gjort politisk? Sådan som tid også blev politiseret, da arbejderbevægelsen krævede otte timers arbejde, otte timers fri og otte timers hvile?
Tidsministeren har blæst til kamp imod spild-tid, trafikkøer og ventetider og for øget mobilitet. Imod døde sovebyer og for levende by- og boligmiljøer.

Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om tidsministeriet her >

Læringsministeriet

Tuesday, March 18th, 2008

Læringsministeren har blikket stift rettet mod de 20%, der ikke har mere uddannelse end folkeskolen. Negativ social arv skal brydes allerede i daginstitutionen, og derfor er daginstitutionerne blev lagt under det nye læringsministerium. Med ansvaret for børns læring fra vuggestue til ungdomsuddannelse er undervisningspligten også blevet hævet til mindst 13 år for alle.

Læs mere om Læringsministeriet og Idé- og vidensministeriet her >

Vær med i debatten her på bloggen.

Solidaritetsministeriet

Tuesday, March 18th, 2008

Giver det overhovedet mening længere at tale om solidaritet? Socialdemokraterne må opgive tanken om et maksimalprogram som ”Danmark for folket”. Fremtidens solidaritet handler om at være solidarisk med dem, man ikke er ens med. Det store spørgsmål bliver: Hvad skal ingen miste? Og hvilke få værdier er afgørende for at kitte alle sammen.

Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om solidaritetsministeriet her >

Fremtidsministerierne

Tuesday, March 18th, 2008

I Virtuelt Folkepartis ånd har jeg stiftet en række nye ministerier til inspiration for fremtidens Socialdemokrati. Ministerlisten er ikke udtømmende, og alle er velkommen til at lege med i den virtuelle reformregering – også selvom man ikke er Socialdemokrat.

Vær med i debatten her på bloggen.

Læs mere om de forskellige ministerier her>